Dagbog

Onsdag den 26 september 2007.

I en måned har vi været i et rum i børnehaven, hvor vi har arbejdet efter "slide in" metoden. Vi har kunnet være i børnehaven tre til fire gange om ugen 30 til 40 minutter af gangen. I begyndelsen hviskede M til os men er nu begyndt at tale med normal stemme hele tiden. Hun holder dog meget øje med døren, og hvis hun fornemmer, at der er nogle, der kan høre hende, tier hun stille.

Vi spiller forskellige spil. Til at begynde med spil, hvor enkelte ord var tilstrækkelige. Hvor vi nu bruger spil som giver mulighed for længere sætninger/almindelig samtale.

I dag syntes vi derfor, at vi var kommet så langt, at vi kunne spørge M´s veninde, som M taler til herhjemme, om hun ville være med. Det ville hun gerne, og heldigvis gik det godt. M talte højt og pjattede med veninden.

Fredag den 2 november 2007.

Så er oktober også gået. Vi arbejder stadig med "slide in", hvor veninden er med i rummet. Set over tid går det fremad, M taler mere og mere frit. Hun er ikke nervøs mere, når hun kan høre andre uden for døren, men taler blot videre.
En dag først i oktober var hendes veninde syg. Derfor spurgte vi en af de andre piger, hun leger meget med, om hun ville med ind i rummet og spille spil. Det ville hun gerne, men M var tavs. Dog begyndte hun til slut at lave mundbevægelser, således at jeg kunne mundaflæse, hvad hun ville sige.
For at komme videre har M nu aftalt med hendes støttepædagog, at hendes veninde samt to af de andre piger hun leger meget med, skal med ind i rummet på skift. Det bliver spændende, især fordi M er meget opsat på det. Hun taler meget om at få dem alle med hjem på en gang.

Lørdag den 16. februar 2008

Det er hårdt at være forældre til et barn med selektiv mutisme, for man vil jo så gerne at det hele skal gå meget hurtigere fremad.
Vi arbejder stadig med "slide in" og der er hele tiden fremskridt om end de fra uge til uge synes små. Vi er stadig i børnehaven fire dage om ugen fra kl. ca 9 til 9.25, hvor vi taler sammen med M og tre veninder på skift i et af børnehavens legerum.
Med den ene veninde som M har talt med længe går det rigtig fint. De leger, pjatter og danser mv. Der er ingen nervøsitet hos M, hvis døren bliver åbent eller der sker andet uforudset, men hun siger så ikke noget. Hun er heller ikke indstillet på at lade en pædagog nærme sig døren eller at lade døren stå på klem.
Sammen med de to andre veninder sker der også noget. M siger mange lyde og leger kat eller hund sammen med dem. Så vi håber at det er det der sker, før hun begynder at tale med dem.
I børnehaven i øvrigt bliver M mere og mere fri i hendes leg og væremåde, så det går fremad men det er meget svært at være tålmodig.
M har stadig kun 9 personer, som hun taler med og skal jo begynde i skole til august. Bare vi når at få lidt flere med i talekredsen, således at M bliver mindre sårbar.

Søndag den 18. Maj 2008.

Vi arbejder videre med "slide in" og M's veninder er på skift med inde i rummet. Vi er også begyndt at have veninden som M taler med og en af de øvrige veninder med inde sammen, men M taler stadig kun når det kun er veninden som er med i rummet.
Den seneste måned har børnehaven sat et gardin op ind til rummet, men M taler ikke, med mindre døren også er lukket.
Vi havde håbet at der ville ske noget mere efter M var begyndt at sige dyrelyde sammen med alle veninderne, men det sidste med talen lader vente på sig.

Torsdag den 5. juni 2008.

I weekenden var vi på camping ferie og M havde sin veninde med.
Det er rigtigt dejligt for M som så taler frit overalt, med mindre andre henvender sig direkte til hende.
Vi er på legepladsen og en pige henvender sig til mig og spørger, om jeg ikke tror at M og hendes veninde vil lege med hende. Jeg siger, at det tror jeg gerne de vil.
M og veninden kommer over, og jeg siger " Hvad skal vi lege" M taler først og siger til min store overraskelse " Katten op og stege". Jeg deltager til at begynde med i legen men snart leger de alene, og M taler frit til pigen. Det er en utrolig oplevelse for der er slet ikke noget at mærke på M. De tre piger leger i en time og M taler helt normalt. Det er første gang i halvandet år at en ny person er kommet med i kredsen, som M taler til. Hvad der pludselig fik M til at tale til den fremmede pige ved vi ikke, men vi tror, at det er endnu et skridt i den rigtige retning. Tilbage i børnehaven om mandagen er rammerne de samme og M taler ikke.

Lørdag den 14. juni 2008.

Vi var i en dyre og legepark og M havde igen sin veninde med.
Vi er på legepladsen og møder to piger som går i børnehave med M's lillebror. Den ene pige er på alder med M og skal ligeledes begynde i skolen efter sommerferien. Jeg taler med pigen og fortæller hende, at M og hendes veninde skal begynde i skolen efter ferien, og at de sikkert gerne vil lege med hende. Hun går så hen til dem og de begynder til min stor glæde straks at tale sammen alle tre.
De leger sammen i nogle timer, og vi glæder os over at der er sket så meget kort efter hinanden. Tilbage i børnehaven om mandagen er rammerne de samme og M taler som sidst ikke.

Fredag den 25. juli 2008.

Efter de to gode oplevelser håbede vi at der i løbet af vores sommerferie ville ske noget mere, men de rigtige situationer har sikkert ikke været der.
Når M er sammen med hendes familie taler hun stadig kun til de 8 udvalgte og hvis der bare er en anden til stede taler M ikke. Dette selv om det er personer som hun kender rigtig godt og har været sammen med utallige gange.
Nogle gange synes vi dog der er forbedringer når hun taler til os mens andre kan høre hende sige noget. Det er dog kun, hvis disse andre er helt ukendte.

Søndag den 14. september 2008.

M begyndte i børnehavklasse fredag den 15. august og glædede sig til at komme i gang. Hun er kommet i klasse med mange fra hendes børnehave, også hendes veninde som hun taler med. Det går rigtig godt og der er god kontakt til hendes bønehaveklasseleder(B), men naturligvis taler hun ikke til hende. M anvender kropssprog til at kommunikere med B og elleres beder hun M og hendes veninde gå udenfor for at tale sammen, hvis B behøver et præcist svar fra M, det har M så fortalt hendes veninde og veninden kan så fortælle det videre til B.
Inden M skulle begynde i børnehavklassen havde børnehavklasselederne fra henholdsvis 0a og 0b været med til et møde hos en psykiater, hvor M's støttepædsgog fra børnehaven og vi forældre kunne fortælle om M og hvorledes kontakten til M skal etableres.
M er i skolens fritidsordning om eftermiddagen og det går ligeledes godt. Hun kendte mange af børnene fra hendes børnehave og M's støttepædagog fra børnehaven havde briefet personalet i skolefritdsordningen om M.
For et par dage siden sagde M uopfordret, at hun gerne ville tale med alle børnene i klassen.

Lørdag den 14. februar 2009.

M har nu været i børnehaveklassen og fritidsordningen i et halvt år, uden der er sket et gennembrud. Hun har det godt begge steder og er glad for at være der, når hun først er der.
Vi havde et møde med skolelederen og børnehaveklasselederen i efteråret for at finde ud af, om der var ressourcer til at gøre yderligere på skolen. Det blev bestemt at M kunne få nogle timer med en anden lærer, som kunne arbejde med lege og musik. Det går godt og M kan grine sammen med hende, specielt hvis M er der sammen med sin veninde.
I december havde vi inviteret den pige hjem som M havde talt med i en dyre og legepark. De legede fint sammen men M talte ikke til hende.
I juleferien oplevede vi at M end ikke talte til de personer, som hun normalt taler til. Det er sket nogle gange siden, uden vi kender grunden dertil.
Vi tror, at det vil tage lang tid, inden M begynder at tale til andre end de, som hun allerede taler til.

Torsdag den 23. april 2009.

Samtidig med at vi får lysere dage får M det også bedre.

Vi har her i marts været til hypnotisør i Århus fire gange. Vi ville prøve det, da et andet forældrepar havde haft succes med dette. Han har arbejdet med M's underbevisthed. Vi har dog valgt at tage en pause, idet det dels er meget dyrt, men også koster mange kræfter, når vi hiver en hel dag ud af kalenderen, de fire gange vi har været der.

Vi er begyndt at give M fiskeolie i form af Eye-Q, som vi har fået ideen til fra et andet forældrepar.

I skolen har hun god kontakt til hendes klasselærer og den anden lærer som har nogle timer med M om ugen. I børnehaven sagde M dyrelyde til de andre børn, og det er de nu begyndt at gøre i skolen. De leger en leg med, at hvert barn i klassen skal finde på et dyr og sige dyrets lyd. M deltager og siger dyrelyde foran klassen.

Hjemme arbejder vi med at M sender billed og lydklip til hendes bedsteforældre i første omgang. M syntes det var sjovt, og vi arbejdede videre, således at M skulle sende billeder og lyd til hendes lærer. Lærene hørte det og foreslog M, at klassen også skulle se de små billedfortællinger. M indviligede og klassen hørte M fortælle til billederne. Bagefter var hun stolt. Vi har brugt programmet Photo Story til lyd og billeder.

Vi vil arbejde videre med dette sammen med M's lærer. Lærerne fortæller at M er rigtig glad i øjeblikket.

Tirsdag den 1. december 2009

Vi var i dag på børnepsykiatrisk hospital i Aalborg til samtale. M var med og vi skulle fortælle M's historie i håb om at de kunne hjælpe os.

Mandag den 1. februar 2010

Det er svært at have overskud til en hjemmeside, når der stadig skal kæmpes med at få et gennembrud i M's selektive mutisme, så derfor den lange pause med dagbogen.

Vi får stadig mails fra forældre som ønsker hjælp og råd, så der er mange der ser hjemmesiden. I sommerferien 2009 var vi hos legeterapeuten Aino Holme i København. Hun har haft succes med flere børn med selektiv mutisme som hun har fået til at tale og en af forældrene havde en god oplevelse med at hendes barn kom til at tale, så derfor ville vi naturligvis også forsøge os.

Vi var hos hende tre gange i løbet af en uge to gange voksne og M sammen i en time og derefter M alene i en time og en gang var M alene hos hende i en time.

Efterfølgende skulle vi skrive sammen, hvor M skulle tegne til nogle tekster som Aino sendte os. Desuden skulle M digte videre på en historie. Tanken var at M skulle komme til at opleve at det var stemmen og ikke hende selv som var problemet. Til at begynde med var M positivt men langsomt blev det sværere og sværere at få hende til at arbejde med historierne. Hun havde gennemskuet det og sagde til os, "hvorfor vil I lave mig om?".

Efter at M havde været syg i en periode i efteråret opgav vi derfor at skrive mere på historierne og opsagde senere samarbejdet.

Som tidligere fortalt havde M støttetimer med en musik og AKT lærer i børnehaveklassen. De forsatte i 1. klasse og M nåede frem til at stave M U S og M I S for hende og sige ordene, samt efterfølgende at sige det til hendes dansklærer. Det skete i september 2009 men efterfølgende blev støttetimerne taget fra M.

Siden har M fået ny dansklærer og de havde samtaler i sidste uge. M sagde at hun gerne ville tale med hendes nye dansklærer og vi skrev til dansklæreren og fortalte hende det. Dansklæren skrev i dag tilbage og fortalte, " Samtalen gik o.k. M læste lidt for mig. Hun sagde forlydene og jeg sagde ordene. Det er da en start- hun vil også gerne sige lydene i timerne, hvilket hun er god til."

Det blev vi naturligvis glade for at høre.

Søndag den 21 marts 2010

Endelig et gennembrud.

Fredag den 12 marts hviskede M en anden veninde i øret. Veninden som hun er rigtig glad for havde sagt at hun gerne ville høre M's stemme. M hviskede herefter "hej" til hende. Vi troede næsten ikke det var rigtigt.

Mandag den 15. marts fik vi besked fra børnepsykiatrisk afdeling om at de havde en tid til os i april til ny samtale om eventuelt legeterapi. Det fortalte vi M som sagde "det vil jeg ikke". Så sagde vi til M at hvis du begynder at tale inden, behøver vi ikke at tage derud.

Tirsdag den 16. marts fortalte M da hun blev hentet i fritidsordningen at hun havde talt med en anden veninde og at de havde aftalt at skulle lege om eftermiddagen. De legede hos veninden og talte helt almindeligt sammen. Om aftenen spurgte vi hvordan hun begyndte at tale med veninden og M fortalte at det var hendes gode veninde(som hun har talt til i flere år) der havde sagt at hun syntes at M skulle tale med den anden veninde imens de havde en sjov leg. Vi var naturligvis ovenud lykkelige, da det jo var flere år siden at der var kommet nye personer ind i talekredsen.

Onsdag den 17. marts talte M med endnu en fra klassen som M ofte leger med. Dagen efter legede de hjemme hos os og de talte helt almindeligt sammen.

Fredag den 19. marts talte M til endnu tre piger fra klassen. Om aftenen sagde M, "nu mangler jeg kun at tale med fem piger fra klassen". Vi sagde," det klarer du sikkert i næste uge". I weekenden legede hun med nogle af de nye i talekredsen og de talte og havde det rigtigt sjovt. M har været meget glad og nærmest lidt "høj" i weekenden, men det er jo også en kæmpe omvæltning for hende.

Det er helt fantastisk for os og hele familien. Vi håber at denne fantastiske udvikling forsætter. Til juni bliver M 8 år.

Til forsiden